Dåb

Ved dåben bliver barnet optaget i den kristne menighed. Derfor er det en festdag i vore kirker, hver gang et lille barn bliver døbt .
Barnet bliver døbt på den kristne tro, og har troen med sig i bagagen resten af livet. I dåben svarer vi på barnets vegne ja til den kristne trosbekendelse. Man kan sige, at dåben er en slags gave fra Gud til barnet, som forældre eller faddere siger vi ja tak til, på barnets vegne.
 Dåben foregår som en del af den almindelige gudstjeneste om søndagen.

Hvis dit barn skal døbes, så kontakt kirkekontoret eller én af præsterne i sognene.

Før dåben mødes præst og dåbsfamilie til en samtale om dåben, dens betydning og alt det praktiske.

Navnet

Barnet skal navngives senest 6 måneder efter fødslen.Det kan ske i forbindelse med dåben, hvor du til kirkekontoret eller præsten fortæller hvad barnet skal hedde. Hvis barnet ikke skal døbes, eller det skal navngives før dåben, skal du søge om navngivning via Borger.dk, hvor forældrene benytter NemID til at signere med. 

Faddere

En fadder er vidne til dåben og skal sammen med forældrene og den lokale kirke, sørge for, at barnet oplæres i den kristne tro. 
Før dåben skal I vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn. Fadderne skal selv være døbt. I skal oplyse faddernes navne og adresser til kirkekontoret eller præsten. 
Gudfaren eller gudmoren er den person, der bærer barnet til dåben. Det er for det meste en af fadderne eller forældrene.

Sådan foregår dåben

Foto: Hartmann Schmidt Fotografi

En dåb er en del af søndagens gudstjeneste. I bærer barnet ind ved gudstjenestens begyndelse, og deltager i gudstjenesten sammen med resten af menigheden.
Når det er blevet tid til selve dåben, går forældrene med barnet og fadderne frem til døbefonten. 
Præsten starter med at bede en bøn. Den bliver efterfulgt af en tekstlæsning. Så vender præsten sig mod barnet, og tegner kors for ansigt og bryst som tegn på, at barnet nu hører til hos Gud. 

  • Præsten spørger: ”Hvad er barnets navn”. Den, der bærer barnet, svarer.

  • Præsten spørger derefter barnet og den der bærer svarer.
  • Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? - Ja!

  • Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber? - Ja!

  • Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde? - Ja!

  • Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? - Ja!

  • Vil du døbes på denne tro? - Ja!

Præsten døber derefter barnet i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn – og velsigner barnet.

Til sidst holder præsten en kort tale til forældrene og fadderne om deres forpligtelser som vidner til dåben og til at fortælle barnet om dåben og oplære det i den kristne tro.

Så fortsætter gudstjenesten. I går som dåbsfamilie ud af kirken sammen med præsten ved gudstjenestens afslutning. 
Hvis I har brug for det under gudstjenesten, er der mulighed for at gå ud i våbenhuset, hvor I kan trøste, skifte ble eller hvad der nu er brug for med sådan en lille størrelse.

Hvad skal barnet hedde

Det er en stor beslutning at vælge et navn til sit barn. Måske har I tænkt på navne længe inden, jeres barn blev født, men da I så så ham/hende, var navnet helt forkert. Eller måske gav det helt sig selv, hvad den lille skal hedde. 
Man må ikke kaldt sit barn hvad som helst – det sørger navneloven for. På Familiestyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over godkendte fornavne.